Gå til forsiden

Unikke løsninger fra Inside Huse

 
Gennem de seneste 12 år har tømrer Peter Brødholt drevet firmaet Inside Huse Totalbyg ApS i Hjørring og bygget en lang række nøglefærdige parcelhuse i hele Nordjylland.
 
Firmaet, der har adresse på Grønnevang og lager på Vandværksvej, består ud over Peter Brødholt af to tømrere.
 
- Vi bygger aldrig to huse, der er ens. Hvert eneste hus bliver til efter kundernes ønsker, og derfor har vi bred erfaring med alt fra Skagen-huse til funkisvillaer. Vi laver skitseforslag og tegninger ud fra vores kunders ønsker, og så har vi et fast samarbejde med andre lokale firmaer, bl.a. Tronds Murerfirma, Nordjysk VVS og Ni El Service. Vi har Bygma Hjørring som fast sparringspartner til rådgivning omkring nyheder og egnede materialer, og så har vi et tæt samarbejde med JKE om køkkener, så vi er sikre på, at alt ender med de helt rigtige løsninger, siger Peter Brødholt.
 
I huse, der bygges i dag, er der et stort fokus på energirigtig opvarmning. - Vi gør en del i jordvarme, og solceller vinder også frem. Det kan være økonomisk fordelagtigt at kombinere solceller med jordvarmeanlæg, siger Peter Brødholt, som også lægger vægt på et rigtig godt indeklima i de huse, firmaet bygger. - Ventilation er meget vigtigt. Derfor laver vi genvindingsanlæg i alle huse. Så vil der altid være et godt indeklima og en god udnyttelse af varmen.

Inside Huse Totalbyg ApS har et løbende og tæt samarbejde med kunderne og beskæftiger sig ud over byggeri af

nøglefærdige huse med tilbygninger, renoveringer og forefaldende tømrerarbejde.
 

Lad lyset skinne ind i boligen

Inside Huse Totalbyg ApS har et stort fokus på lys og lysindfald, når et nyt hus projekteres, planlægges og placeres på en grund.

- Lys betyder virkelig meget for mange mennesker. Det er næsten ikke til at få lys nok i boligen, og vi er parate

med gode råd og idéer til, hvordan man får det allerbedste lysindfald. Mange vælger karnapper og/eller tagvinduer. Og generelt sætter vi meget store vinduer i husene i dag. Fordi vinduerne er af så høj kvalitet, medfører det ikke noget væsentligt varmetab, siger Peter Brødholt.
 

Lyddæmpning er vigtigt

Et nyt hus skal være smukt og æstetisk, og det skal ligge et skønt sted. At det er dejligt at opholde sig i betyder imidlertid også rigtig meget, og den helt rette lyddæmpning er vigtig at tænke ind i byggeprocessen.

 
- Vi har altid et stort fokus på lyddæmpning. Er den ikke i orden med f.eks. lydgips eller trolltex-plader, kan det blive meget ubehageligt at opholde sig i huset. Tale og musik vil opleves rungende, og der vil generelt være meget støj. Derfor er det et område, vi har stort fokus på, understreger Peter Brødholt.
 
 
 
 
 

Inside Huse Totalbyg | Grønnevang 12 | 9800 Hjørring | 40 40 14 43 | E-mail: kontakt@insidehuse.dk